Matematikundervisning med fokus på tal, algebra og regneprocesser.

(indgår som modul 4 i kompetenceudviklingsforløb for matematikundervisere 7,5 ECTS-point, klik på linket som står skrevet med fed skrift under Indhold i denne beskrivelse)

Mål

Kompetencemål:

Det er målet, at læreren gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at

- anvende teori om elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal, algebra og regneprocesser til begrundet at målsætte, designe, planlægge, gennemføre og evaluere samt udvikle undervisning i tal, algebra, regneprocesser samt inden for variable og funktioner.

Vidensmål:

Læreren har efter endt forløb viden om forskning og teoridannelse inden for:

  • forskellige syn på matematiklæring, herunder sprogets og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling
  • observationsmetoder, fortolkning af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser, forestillinger om og holdninger til matematikundervisning.
  • matematisk tankegang
  • talbegrebet, børns udvikling af talbegrebet, talsystemets opbygning og historie med udvidelsen fra naturlige tal over de hele tal til rationale tal
  • regneprocesser, tidlig algebra, anvendelse af digitale værktøjer i regneprocesser, algebraisk omsætning og ligningsløsning
  • arbejdet med variable og funktioner
  • anvendelse af it i tal, algebra og regneprocesser

Færdighedsmål:

Læreren har efter endt forløb færdigheder i at

  • forholde sig til undervisning, som bygger på forskellige syn på elevers matematiske læring
  • observere elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser samt forestillinger om og holdninger til matematik
  • stille karakteristiske matematiske spørgsmål og skelne mellem forskellige matematiske udsagn
  • begrunde talsystemets opbygning og anvendelse af tal med henblik på undervisning i talbegrebet
  • målsætte, designe, planlægge, gennemføre og evaluere samt udvikle undervisning i regneprocesser og tidlig algebra, herunder anvendelse af digitale værktøjer
  • integrere it i regneprocesser.

    Målgruppe

    Matematikundervisere der varetager undervisning i normalklasser og specialklasser samt fagvejledere i matematik.

    Indhold

    Dette modul indgår som modul 4 i Kompetenceudviklingsforløb for matematikundervisere 

    Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal og algebra, regneprocesser samt variable og funktioner. Disse belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

    I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på læring, herunder sproget og dialogens betydning for indsigt og forståelse samt elevers begrebsdannelse og begrebsudvikling.

    I praksisperspektivet indgår observation af elevers matematiske læring, begrebsmæssige misopfattelser og holdninger til matematik. Der indgår desuden anvendelse, udvikling og vurdering af læremidler til aldersgruppen.

    Det matematikfaglige perspektiv omfatter både det matematiske emne, tal og algebra og funktioner.

    IT inddrages, hvor det er relevant.

    Implementering af teknologiforståelse i matematikfaget belyses gennem aktiviteter

    Forløbet afvikles med to internater med en mellemlæggende arbejdsperiode, hvor der arbejdes med undervisningsforløb.

    Forløbet afsluttes med en intern evaluering

    Krav til deltagere

    Deltageren skal have en lærereksamen

    Om

    2024-06
    Der undervises på grønlandsk samt på dansk i det omfang der er behov for det.
    Undervisere fra læreruddannelsen og skolekonsulenter fra Uddannelsesstyrelsen
    Regionalt eller centralt
    Internater placeres i efteråret og foråret
    Ansøgningsfrist: 1. marts, 2024
    Minimum 8, maximum 20
    2 gange 4 dage á 8 timer, i alt 64 timer + 16 timer til litteraturlæsning