Master i Didaktik, Kulturmøder og Forandringsprocesser NB: ANSØGNINGSFRIST ER 2. APRIL, 2024

Masteruddannelsen i Didaktik, kulturmøder og forandringsprocesser (60 ECTS) tages over 2 år og har til formål at kvalificere den færdiguddannede master til at kunne varetage højt kvalificerede undervisningsmæssige og organisatoriske funktioner indenfor offentlige og private organisationer, der beskæftiger sig med undervisning. Uddannelsen kan søges via denne hjemmeside eller via www.uni.gl/efteruddannelse

Mål

Institut for Læring oprettede i 2022 uddannelsen med ønsket om at skabe en god praksis, som kan fremme en teoretisk og praksisorienteret refleksion tæt på undervisningen.

Det prioriteres at danne hold fra forskellige uddannelsesinstitutioner, så ens egen skole eller institution sættes i perspektiv i forhold til hvad andre uddannelsesinstitutioner har af udfordringer og løsningsideer.

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til undervisere, herunder lærere og pædagogiske ledere indenfor folkeskolens ældste trin, på gymnasiale uddannelser, brancheskoler og professionsuddannelser.

Uddannelsen kan søges via denne hjemmeside eller via www.uni.gl/efteruddannelse

Ansatte der ikke arbejder i folkeskolen skal påregne et deltagergebyr på 15.000,00 kr. for dette modul.



Indhold

Den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer inden for områderne:

  • Didaktik, læring og dannelse
  • Kultur-og sprogmøder
  • Underviserrollen, relationer og læringskultur
  • Professionslæring og samarbejde
  • Aktionsforskning og evaluering
  • Udviklingsledelse og organisation
  • Innovation
  • Fagdidaktik
  • Digital dannelse og IT
  • Andetsprogspædagogik
  • Udvikling af egen undervisningspraksis
  • Overgange mellem uddannelser
  • Udviklingsarbejde på egen uddannelsesinstitution

Omfang

Masteruddannelsen er et halvtidsstudie og omfatter forberedelse, arbejde med egen undervisningspraksis, opgaveaflevering samt eksamen.

For mere information om Masteruddannelsen, klik på et af disse links:  Ilinniarfissuaq Didaktik_UDD_06 dk eller Ilinniarfissuaq Didaktik_UDD_06 gr

Om

2024-25
Uddannelsen kører på Dansk samt få tekster på engelsk
Institut for Læring
Steen Beck fra SDU og Institut for Læring, og andre erfarne underviserne og forskere på Ilisimatusarfik og danske universiteter.
Nuuk og online
Modul 1: d. 16.-20. september 2024 i Nuuk
2. april, 2024
Antal på deltagere afhænger af optagne ansøgere.
5 dage à 8 timer per semester. 5 x online undervisning à 4 timer per semester. Forberedelse, arbejde med egen undervisningspraksis, opgaveaflevering samt eksamen.